Susanne Henriksen Kjær

2 Susanne Kjaer

Bøgevænget 29
4293 Dianalund
Tlf. 26 18 26 95

Om mig

Jeg er født i 1979, gift med Johnny, og vi er forældre til Magnus fra 2006. Jeg er tålmodig, rolig og smilende.

Mit hjem

Børnene er i køkken, gang og legeværelse. Ude kan de være i det meste af haven, som er indhegnet og har et område med fliser.

Hverdagen

Ofte er vi ude og går en tur i skoven, på biblioteket, legepladsen eller i Byparken. Inde leger vi sanglege, siger rim og remser eller klippe-klistrer op til højtiderne. Andre gange træner vi motorik ved at stå på et ben og grine af, når vi falder. Før vi begynder en aktivitet, taler jeg altid med børnene om det og forbereder dem på, at vi f.eks. skal ud at sætte planter i jorden.

Jeg er med i børnenes leg og viser interesse for det gør. Jeg ved altid, hvor de er, og de kan se mig. Det falder mig naturligt at møde børn med et smil og aflæse deres behov. De får et kram, hvis de har lyst og kan også bare sidde ved siden af mig, hvis de foretrækker det. Jeg møder børnene på deres niveau. Hvis jeg f.eks. kan se, at et barn har sovet dårligt om natten, bliver vi hjemme fra tur.

Mit mål er, at børnene lærer at være en del af en gruppe, kan vente på tur og håndtere konflikter - også når det kræver, at de skal bede om hjælp. Inden de begynder i børnehave, ønsker jeg, at de er selvhjulpne.

Et godt forhold til forældre er afgørende. Vi skal kunne vise tillid og være ærlige over for hinanden. Det giver frihed til at sige, hvis der er noget, man ikke synes om eller fortælle, hvis der sker noget, den anden part bør vide. Jeg skriver altid på min tavle, hvad vi laver i løbet af dagen, så forældre og barn kan tale sammen om det.

En gang om ugen er vi i heldagslegestue.

Faglighed

Jeg er oprindelig butiksuddannet og blev dagplejer i 2008. Jeg opsøger gerne selv faglig viden og tager også på kurser, hvor jeg bl.a. har lært om:

  • Grunduddannelse i dagpleje
  • Marte Meo
  • Måltidet i pædagogisk arbejde
  • Konflikthåndtering
  • Udsatte og sårbare børn
  • Førstehjælp
  • Brandbekæmpelse 

Kontakt

Børn og FamilierSorø Kommunale Dagpleje Nord og Syd

Tlf.: 20 58 06 58 (Nord) / 20 11 77 42 (Syd)  
AdresseHovedgaden 60 A
4295 Stenlille