Marianne Normani

Marianne Normani

Holbækvej 34
4180 Sorø
Tlf. 61 27 13 57

Om mig

Jeg er født i 1958 og gift med Gert. Fra et tidligere ægteskab har jeg to voksne børn. Jeg er fintfølende, kærlig og ligefrem. Jeg tager gerne imod børn med særlige behov.

Mit hjem

Hos mig er børnene i hele underetagen med stue, gang og køkken. I haven er der en stor flisegård, overdækket sandkasse, hoppemadras og en forundringshøj, hvor børnene kan boltre sig.

Hverdagen

Jeg lægger vægt på motorisk træning og madlavning. Børnene får varm mad flere gange om ugen med smagsoplevelser og styrker deres finmotorik ved at spise med kniv og gaffel. Vi går tit i skoven og tumler på en stor bakke. Inde er børnene med i de daglige gøremål som at feje gården, ordne vasketøj, fylde opvaskemaskine eller pjaske med vand, når vi vasker legetøj. Jeg skaber et trygt miljø, som minder om at være hjemme.

Jeg sætter en ære i at lære børn så meget som muligt med udgangspunkt i læreplanerne. Jeg har f.eks. lavet en sangbog om alfabetet, og de lærer at genkende bogstaver, når de farvelægger dem, imens vi synger. Mit mål er, at børn bliver selvhjulpne og kan udføre alderssvarende opgaver.

Jeg leger, tumler og hopper med børnene og er en tydelig guide, som også sætter grænser. Jeg gør meget ud af at aflæse børns signaler og lytte til dem. Når de udfordrer sig selv, og tingene lykkes, giver jeg ros og komplimenter. Jeg involverer altid alle i aktiviteterne, så alle føler sig inkluderede og ingen bliver peget ud.

I samarbejdet med forældrene er det vigtigt med åben og ærlig kommunikation. Jeg spørger ind til vaner og skikke i hjemmet og reflekterer gerne sammen med forældrene. Hvis et barn er ked af det om morgenen, må man gerne ringe eller skrive for at høre, hvordan det går.

En gang om ugen er vi i heldagslegestue.

Faglighed

Jeg har tidligere kørt taxa og turistbus og blev dagplejer i 1991. Fagligt følger jeg med i dagspressen, finder litteratur på biblioteket og har bl.a. været på kursus i:

  • Grunduddannelse i dagpleje
  • Marte Meo
  • Førstehjælp
  • Brandbekæmpelse 

Kontakt

Børn og FamilierSorø Kommunale Dagpleje Nord og Syd

Tlf.: 20 58 06 58 (Nord) / 20 11 77 42 (Syd)  
AdresseHovedgaden 60 A
4295 Stenlille