Lori Edith Kjærgaard

Lori Kjaergaard

Mosedalsvej 12
4180 Sorø
Tlf. 51 34 03 63

Om mig

Jeg er født i 1961, gift med Henrik, og vi har to børn; Cecilie fra 1993 og Andreas fra 1995. Jeg er rolig, omsorgsfuld og stabil.

Mit hjem

Jeg bor i hus, hvor børnene er i hele stueetagen med stue, køkken og gang. I haven har jeg bl.a. sandkasse og legehus.

Hverdagen

Jeg er især optaget af børns sproglige udvikling, så der går næsten ikke en dag uden sang, historier, rim og remser. Motorik er også en fast del af hverdagen. Vi leger f.eks. meget udenfor og går tur i den nærliggende skov, hvor vi taler om det, vi ser lige fra sneglen på vejen til intercitytoget mod København.

Jeg lægger vægt på, at børn er "hele". De skal både lære og have det godt. Jeg skaber tryghed ved at være på gulvet med børnene og være lydhør over for deres behov. Det kræver, at jeg ikke har hovedet fuld af andre ting, men kan finde på nye, sjove lege, som børnene pludselig overtager. Børn er forskellige og udvikler sig i deres eget tempo. Jeg bruger derfor læreplaner og arbejder med børnenes kompetencer hver eneste dag - også når de lærer via daglige gøremål som at lægge kartofler eller lege med vand, når vi vasker havemøbler.

Tryghed er vigtigt både for børn og forældre. Hverdagen hos mig har selvfølgelig også tid til hyggesnak, opmuntring og trøst. Jeg inddrager forældre i, hvad vi laver i løbet af dagen og har en positiv og respektfuld tilgang.

Torsdage i vinterhalvåret går vi til gymnastik, og en gang om ugen er vi heldagslegestue.

Faglighed

Jeg er oprindeligt butiksuddannet og har været dagplejer siden 1996. Jeg tager gerne på kurser og har bl.a. lært om:

  • Grundkursus for dagplejere
  • Marte Meo
  • Børns udtryksformer
  • Konflikthåndtering
  • Førstehjælp
  • Brandbekæmpelse

Kontakt

Børn og FamilierSorø Kommunale Dagpleje Nord og Syd

Tlf.: 20 58 06 58 (Nord) / 20 11 77 42 (Syd)  
AdresseHovedgaden 60 A
4295 Stenlille