Jette Wagner Andersen

Jette AndersenHenriksvej 12
4293 Dianalund
Tlf. 42 96 97 06

Om mig

Jeg er født i 1958, gift med Preben, og vi har Morten og Michael, som begge er flyttet hjemmefra. Jeg er glad, positiv og åben for nye idéer.

Mit hjem

Børnene er i det meste af huset og har et særligt legeværelse med direkte udgang til haven. Indkørslen og baggården har fliser, man kan køre på og to legehuse. Bag huset ligger en fodboldbane, som vi også bruger.

Hverdagen

Vi er ofte ude, nogle dage med fri leg derhjemme, andre dage går vi i parken, til vandet med madpakker eller fodrer ænder ved Kolonien. Jeg gør meget ud af højtider, og vi laver f.eks. juledekorationer med materialer, vi selv har fundet. Vi plukker også ofte blomster, som pynter på spisebordet eller arbejder med et tema om fra jord til bord. Børnene sår karse, blomsterløg eller kartofler og så venter vi på, at de gror frem. Indendørs læser vi bøger, lægger puslespil, tegner, maler eller bager.

Jeg stræber efter at skabe en hverdag, der minder om at være derhjemme med både tryghed, spontanitet og faste rutiner. Jeg kommunikerer altid i børnehøjde. Vi bruger meget tid på at tale sammen, giver hinanden kram eller kys og holder i hånd, når der er behov for det. Indholdet af dagen afstemmes efter, hvad jeg fornemmer, børnene gerne vil. Aktiviteter tilpasses altid børnenes alder, og både store og små skal kunne få noget ud af et tema, hvis vi arbejder med det. Det kan være at plukke anemoner og tale om blomster, farver og årstider.

Mit mål er, at børnene er glade og selvstændige, når de skal videre i børnehave.

Jeg har en åben og ærlig tilgang til forældre og lægger op til, at vi har en god dialog. Så kan jeg bedre tage særlige hensyn til det enkelte barn. Fra min side tager jeg varmt imod forældre og viser dem, at jeg er glad for deres barn.

En gang om ugen er vi i heldags-legestue.

Faglighed

Tidligere arbejdede jeg i butik og i hjemmeplejen og blev dagplejer i 2004. Jeg er også koordinator i mit område. Jeg kan godt lide at efteruddanne mig på kurser og har bl.a. deltaget i:

  • Grunduddannelse i dagpleje
  • Marte Meo
  • Konflikthåndtering
  • Førstehjælp
  • Brandbekæmpelse

Kontakt

Børn og FamilierSorø Kommunale Dagpleje Nord og Syd

Tlf.: 20 58 06 58 (Nord) / 20 11 77 42 (Syd)  
AdresseHovedgaden 60 A
4295 Stenlille