Grete Kirsten Petersen

Grete Petersen

Fyrrevænget 6
4293 Dianalund
Tlf. 58 26 52 02

Om mig

Jeg er født i 1952, gift med Peter, og vi har fire børn og ni børnebørn. Peter er gået på pension, så børnene nyder godt af hans selskab. Jeg er rolig, stabil, aktiv og fleksibel.

Mit hjem

Børnene har deres eget legeværelse og er også i køkken, bryggers og gang. Vi har en lukket have med gynger, rutsjebane, sandkasse, og legehus. Vi har fugle i haven.

Hverdagen

Vi er meget i haven, hopper i trampolin, spiller bold, blæser sæbebobler, snakker med papegøjen og fodrer kaninen. Nogle dage tager vi madpakke med på tur til Grønningen og boltrer os på bakken eller går ned til hestene i nærheden. Vi går også til Kolonien Filadelfia, på biblioteket eller i musiklegestue med Musik Kaj.

Indendørs leger vi f.eks. med bondegårdsdyr, puslespil, læser bøger, danser, synger, slår kolbøtter, triller på madrasser eller farver. Andre gange bager vi boller eller måske pandekager. Børn skal have overskuelige udfordringer, for de bliver glade, når ting lykkes.

Børnene mærker, at jeg interesser mig for dem. Jeg lytter til dem, vi taler sammen om vores oplevelser, og jeg leger med dem på gulvet. Det giver tryghed. Mit mål er, at børnene bliver robuste, selvstændige, kan tage hensyn til andre, respektere forskelligheder og er alderssvarende sprogligt og motorisk, når de skal i børnehave.

Godt forældresamarbejde kræver, at vi lytter til hinanden og stoler på hinanden. Hvis far og mor har brug for det, så ringer jeg gerne senere på dagen og fortæller, hvordan barnet har det.

En gang om ugen er vi i heldagslegestue.

Faglighed

Jeg har tidligere arbejdet i plejen på Kolonien Filadelfia og blev dagplejer i 1985.

Jeg har været sammen med børn det meste af mit liv og udvikler mig også fagligt via kurser i bl.a.:

  • Grunduddannelse i dagpleje
  • Marte Meo
  • Børns udtryksformer
  • Kommunikation i den svære samtale
  • Førstehjælp
  • Brandbekæmpelse

Kontakt

Børn og FamilierSorø Kommunale Dagpleje Nord og Syd

Tlf.: 20 58 06 58 (Nord) / 20 11 77 42 (Syd)  
AdresseHovedgaden 60 A
4295 Stenlille