Ena Rasmussen

1 Ena

Møllemarksvej 5
4291 Ruds Vedby
Tlf. 21 70 93 67

Om mig

Jeg er født i 1954, gift med Johannes, og vi har to voksne børn og to børnebørn. Jeg er åben, ærlig og sætter pris på faglige udfordringer.

Mit hjem

Børnene er primært i deres legeværelse, i køkken, gang og bryggers. Haven er indrettet med klatretårn, gyngestativ og fliser til at køre på scooter.

Hverdagen

Vi er både ude og inde. Vi synger meget, læser, lægger puslespil, leger med klodser eller er kreative og udfolder os med farver, maling, saks og papir. Vi kan også godt lide at bage og lave mad, ligesom børnene deltager i dagens gøremål. Udendørs går vi typisk ture i området.

Jeg arbejder med pædagogiske læreplaner og lægger vægt på, at børnene bruger kroppen, så de lærer den at kende og udvikler fin- og grovmotorik. Jeg har også fokus sprog og kendskab til vores kultur og højtider. Jeg tror på, at børn udvikler sig ved at udforske verden.

Mine dagplejebørn skal vide, at de betyder noget for mig. Derfor sidder vi tæt sammen, og jeg giver mange knus, kram og søde ord. Jeg bruger også Marte Meo-metoden til at se og følge børnenes initiativer. Jeg bruger barnets navn for, at det skal føle sig set og anerkendt og sætter ord på dets følelser og handlinger. Jeg er en tydelig voksen og hjælper børnene til at indgå i det sociale samspil med andre børn. Mit mål er, at de bliver selvstændige, kan omgås andre, aflæse hinanden og være hjælpsomme

Jeg sætter pris på et nært og tæt samarbejde med forældre. Om morgenen vil jeg gerne vide, hvordan barnet har haft det siden sidst, og om eftermiddagen fortæller jeg dagens oplevelser. Hvis der er noget, I undrer jer over, så fortæl mig om det, så jeg har mulighed for at tage højde for det. Jeg er jeres samarbejdspartner.

En gang om ugen er vi i heldagslegestue.

Faglighed

Jeg har altid arbejdet med børn, først som pædagogmedhjælper i vuggestue og børnehave, og i 1981 blev jeg dagplejer. Jeg er også medlem af Dagplejens MED-udvalg. Jeg følger med i den pædagogiske udvikling via medier og kurser i bl.a.:

  • Grunduddannelse i dagpleje
  • Marte Meo
  • Kommunikation i den svære samtale
  • IT
  • Førstehjælp
  • Brandbekæmpelse

Kontakt

Børn og FamilierSorø Kommunale Dagpleje Nord og Syd

Tlf.: 20 58 06 58 (Nord) / 20 11 77 42 (Syd)  
AdresseHovedgaden 60 A
4295 Stenlille