Bodil Olsen

1 Bodil

Bakkekammen 14
4291 Ruds Vedby
Tlf. 40 41 13 28

Om mig

Jeg er født i 1971, gift med Lars, og vi har Michelle fra 1996 og Simon fra 1998. Jeg er glad, spiller med åbne kort og spørger, hvis jeg har brug for rene linjer.

Mit hjem

Børnene har eget legeværelse, men er også i gangen og køkkenet. Haven er indhegnet med bl.a. rutsjebane, sandkasse og fliser til at køre på motorcykel. Vi har kat.

Hverdagen

Børn skal have en sjov og hyggelig dag med oplevelser, men det behøver ikke være planlagt eller stort anlagt. Måske får vi øje på en mariehøne, der optager os en hel dag, og ofte har børnene selv forslag til, hvad de vil lave. Det kan være billedlotteri eller fodbold. Andre dage går vi tur, leger i haven, tegner eller læser bøger. Men vi er ude hver dag, så børnene lærer at kende forskel på vejr og årstider.

Hos mig er der god tid og ingen stress. Børnene kan udvikle sig i deres eget tempo og oplever, at jeg er der for dem. Hvis de er kede af det, viser jeg med kropssprog og mimik, at jeg forstår dem, og vi sætter os måske på gulvet og læser en bog. Mit mål er, at børn bliver robuste, kan tage hensyn til andre, sige fra og bruge deres sanser.

Jeg lægger vægt på et åbent samarbejde med forældre - også om det, der er svært. Undren og spørgsmål er altid velkomne, og der er mulighed for at inddrage min pædagogiske dagplejekonsulent. Jeg viser selv både omsorg og roser forældre. Det er vigtigt også at sige til en forælder, der f.eks. ikke er så vant til at aflevere, når han klarer det rigtig godt. For glade forældre giver glade børn.

En gang om ugen er vi i heldagslegestue.

Faglighed

Jeg er oprindelig uddannet butiksassistent og har også arbejdet i et dagtilbud for udviklingshæmmede. I 2005 blev jeg dagplejer. Jeg dygtiggør mig via bøger eller kurser, hvor jeg bl.a. har lært om:

  • Grunduddannelse i dagpleje
  • Marte Meo
  • Leg med sprog
  • Konflikthåndtering
  • Førstehjælp
  • Brandbekæmpelse

Kontakt

Børn og FamilierSorø Kommunale Dagpleje Nord og Syd

Tlf.: 20 58 06 58 (Nord) / 20 11 77 42 (Syd)  
AdresseHovedgaden 60 A
4295 Stenlille