Anne Werk

2 Anne Werk

Om mig

Jeg er født i 1973, gift med Thomas, og vi har tre børn Julie fra 1994, Trine fra 1997 og Jesper fra 2001. Jeg er rolig, glad og positiv.

Mit hjem

Børnene er i legeværelset, køkken og gang. Haven er lukket og har legehus, sandkasse og legeredskaber.  

Hverdagen

Vi er ofte udendørs og spiller fodbold, kører på motorcykler i haven eller tager på legepladsen. Indenfor hygger vi med at læse historier, lege med klodser, tegne, høre musik eller synge. Jeg sidder tit på gulvet sammen med børnene, så møder jeg dem på deres niveau og kan let kommunikere. Hos mig får børnene også mange kram.

Jeg arbejder med planlagte aktiviteter for at udvikle børnenes kompetencer. Mit mål er, at de er selvhjulpne, sociale og har mod på at møde nye mennesker, når de skal i børnehave.

Jeg lægger vægt på at være imødekommende over for forældre og tilgodese deres ønsker, når jeg kan. Om morgenen hjælper jeg med at sige farvel til mor og far, og jeg kan ringe senere, hvis der er brug for at høre, at alt gik godt. Om eftermiddagen er der tid til at høre om dagens oplevelser eller diskutere vigtige spørgsmål.

En gang om ugen er vi i heldagslegestue.

Faglighed

Jeg er oprindelig butiksuddannet og har været dagplejer siden 1998. Jeg følger med i mit fag og har bl.a. været på kursus i:

  • Grunduddannelse i dagpleje
  • Marte Meo
  • Leg med sprog
  • Sanseintegration, sansemotorik og børns opmærksomhed
  • Kommunikation i den svære samtale
  • Førstehjælp
  • Brandbekæmpelse

Kontakt

Børn og FamilierSorø Kommunale Dagpleje Nord og Syd

Tlf.: 20 58 06 58 (Nord) / 20 11 77 42 (Syd)  
AdresseHovedgaden 60 A
4295 Stenlille