Anette Kristensen

Annette KristensenSøskovvej 20
4180 Sorø
Tlf. 51 33 40 35

Om mig

Jeg er fra 1958 og gift med Jan, som også er dagplejer. Vores døtre Stine og Louise, bor ikke hjemme længere.  Jeg er som person i godt humør, rolig og meget tålmodig.

Mit hjem

Vi har et værelse til børnene og er i køkken, stue og bryggers. Vi har en aflukket ende af haven med bl.a. legehus og sandkasse. Vi bor tæt på Søskoven.

Hverdagen

Det er kun om morgenen, at Jan og jeg er hver for sig for at tage imod vores egne børn. Ellers er alle børn næsten altid sammen og vant til at lege med hinanden.

Vi går tit i skoven, hvor vi har "et farligt sted". Det er nogle skrænter, hvor børnene elsker at træne balance og rumfornemmelse ved at løbe og kurre på numsen. I skoven kan de også løbe frit omkring. Ofte griller vi pølser eller spiser madpakker i skoven.

Hjemme er vi i haven eller hygger inde. Vi bager pizzasnegle eller maler samlet omkring bordet. Typisk lader vi de store børn gøre noget først og giver bagefter plads til de små, som har brug for lidt mere hjælp. Alle måltider foregår også rundt om bordet med hygge, ro og en sang efter maden.

Jeg sidder generelt meget med børnene, og de får masser af kys og kram. Jeg trøster og leger med dem, for børn skal have nærhed. Mit mål er, at de er selvhjulpne, når de skal i børnehave, er sociale og kan være sammen med andre.

Tryghed er også vigtigt for forældre. Om morgenen må man gerne ringe og høre, hvordan det går eller stå i entréen og lytte for at forvisse sig om, at barnet ikke bliver ved at være ked af det, når man har sagt farvel. I løbet af dagen tager vi billeder, som bliver hængt op. Så kan forældre næste dag se, hvad vi har lavet. Børnene elsker også at kigge på billederne og fortælle om dem.

En dag om ugen er vi i heldagslegestue.

Faglighed

Jeg har været dagplejer siden 1991 og suger gerne viden til mig. Jeg har været på kursus i bl.a.:

  • Grunduddannelse i dagpleje
  • Marte Meo
  • Børns kompetencer
  • Kommunikation i den svære samtale
  • Selvværd
  • Førstehjælp
  • Brandbekæmpelse

Kontakt

Børn og Familier

Tlf.: 57 87 60 00
skole-daginst@soroe.dk 
ÅbningstiderMan-ons: 10.00-13.00
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
AdresseRådhusvej 8
4180 Sorø