Job: Virksomhedskonsulent

05. juli 2018
Virksomhedskonsulent søges til Formidlingsenheden. Frist: 15. august.

Trives du med virksomhedsopsøgende arbejde?  Skaber du gode samarbejdsrelationer med virksomhederne? Er du god til at omsætte virksomhedens behov for arbejdskraft - igennem en præcis beskrivelse af arbejdsområder og ønskede kvalifikationer, så er du måske vores nye Virksomhedskonsulent.

 

Du bliver ansat i afdelingen med ansvaret for understøttende indsatser på tværs af Fagcenterets arbejdsområder. Afdelingen består af 18 motiverede medarbejdere inddelt i tre spor: 

  1. Formidlingsenhed
  2. Sekretariat
  3. Mentorteam.

 

Formidlingsenheden har fokus på både virksomhedernes rekrutteringsbehov samt understøttelse af virksomhedsrettede tilbud til Fagcenterets målgrupper. Sekretariatet løser en lang række af økonomi- og regnskabsopgaver, understøttelse af ledergruppe og det politiske niveau med bl.a. sagsfremstillinger, aktindsigter fra borgere, Beskæftigelsesplaner og handle- og indsatsstrategier. Mentorteamet understøtter alle målgrupper i Fagcenteret. Som Virksomhedskonsulent bliver du tilknyttet Formidlingsenheden.

Formidlingsenheden er oprettet på baggrund af beskæftigelsesreformen, som fastlægger at virksomhedsservice og jobformidling i langt højere grad skal være en kerneopgave for jobcenteret. 

 

Arbejdet omfatter blandt andet:

  • Virksomhedsbesøg med henblik på orientering om jobcentrets virksomhedsservices.
  • At afdække virksomhedernes behov for arbejdskraft samt hvilke kompetencer der efterspørges.
  • Bistå virksomhederne med rekruttering af nye medarbejdere.
  • Kampagneaktiviteter på udvalgte brancheområder.
  • Deltagelse i forskellige projektopgaver.
  • Samarbejde med Sorø Erhverv og andre aktører på virksomhedsområdet.

 

Vi forventer at du:

  • Har erfaring med virksomhedsopsøgende arbejde.
  • Er fokuseret, struktureret og resultatorienteret.
  • Har et udpræget service-gen
  • Har gode samarbejdsevner og evner at se omverdenen i et overordnet perspektiv.
  • Er rutineret it-bruger og har datadisciplin.
  • Har gode kommunikationsevner i tale og skrift.
  • Er forhandlingsvant på alle niveauer.

 

Vi tilbyder:

  • Ansættelse på fuld tid.
  • En spændende arbejdsplads med fokus på faglighed og kvalitet.
  • En dynamisk arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og engagerede kolleger.
  • Stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og hverdag.

 

Arbejdsstedet er Rådhusvej 8, 4180 Sorø. Du skal kunne stille egen bil til rådighed (godtgørelse efter statens takster). Løn i henhold til gældende overenskomst og reglerne for ny løn.

 

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Birgitte Nielsen (5787 6978) eller Johnny Friis-Nordstrup (5787 6977). Ansøgningsfrist er onsdag den 15. august 2018 kl. 12.00. Ansøgninger fremsendes på mail til job-abc@soroe.dk.  Anfør "Virksomhedskonsulent/Formidlingsenheden" i emnefeltet.  Samtaler afholdes i uge 35.

 

Sorø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  Sorø Kommune er i øvrigt en fuldstændig røgfri arbejdsplads