Job: Pædagog (barselsvikar)

18. maj 2018
Supercenter Stenlille søger 1 barselsvikar for pædagog. Frist: 4. juni.

Stillingen er på 37timer - med opstart den1.8.2018. Supercenter Stenlille er Sorø Kommunes specialundervisningstilbud til elever med ADHD og/eller en diagnose inden for autismespektret. Specialskoletilbuddet er til elever i den undervisningspligtige alder, som har brug for et specialpædagogisk undervisningsmiljø tilpasset deres behov.

 

Vi søger en pædagog, der både kan varetage det specialpædagogiske arbejde med børnene om formiddagen i samarbejde med lærere og pædagoger samtidig med, at du skal have lyst til og kompetencer til at være sammen med Supercenterets børn i vores SFO1/SFO2 om eftermiddagen.

 

Er du den autentiske, tydelige og pædagogisk velfunderede pædagog, der brænder for arbejdet med børn med særlige behov? - og

  • har du lyst til og erfaring med målgruppen
  • er du konstruktiv og tydelig i dialog, både overfor børn og voksne
  • evner du skriftlig dokumentation af pædagogiske observationer
  • har du humor
  • er du fleksibel og omstillingsparat i hverdagen
  • ser du det som naturligt at samarbejde med andre faggrupper
  • er du god til at reflektere over egen praksis
  • er du loyal i forhold til aftaler og fælles beslutninger

Så er du lige den pædagog vi søger.

 

Ansøgningsfrist er mandag den 4.6.2018 kl.12.00 - mærk ansøgningen "pædagog Supercenter Stenlille". Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 24. Ansøgningen med relevante bilag sendes elektronisk til Stenlille Skole på mail: jobstlskole@soroe.dk.

 

For yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan der rettes henvendelse til leder af Supercenter Stenlille, Malene Härstedt, på telefon 5787 6155/6114 4401. Der indhentes børneattest. Ansættelse i forhold til gældende overenskomst.

 

Sorø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v. Sorø kommune er røgfri arbejdsplads.