Job: Dagplejere

08. november 2017
Vi søger dagplejere til Sorø Kommune område Nord. Frist: 3. december.

Vi søger dagplejere til Sorø Kommune område Nord:

  • 2 i distrikt Dianalund
  • 1 i distrikt Ruds Vedby

 

Dagplejen i Sorø har brug for flere dygtige og engagerede dagplejere. Vi vægter den pædagogiske faglighed højt, og du skal være motiveret for at arbejde professionelt med børn fra 0 - 3 år., samt udvikle dig på bl.a. kurser og uddannelse. Lige pt. er dagplejerne midt i et spændende projekt, uddannelsen "Den gode dagpleje", hvor indsigt og sprog er i fokus.


Du skal have et anerkendende børnesyn, med fokus på tryghed, udvikling og læring. I Sorø Kommunes dagpleje er ansat 46 dagplejere. Dagplejen er inddelt i Dagtilbud område Nord og Syd, med henholdsvis 26 dagplejer i Nord og 20 dagplejere i Syd.

 

Som dagplejer i Sorø Kommune:

  • Tilbydes du et selvstændigt job i eget hjem, med en høj grad af frihed under ansvar.
  • Stiller du dit hjem til rådighed og indretter det med inkluderende legemiljøer.
  • Får du stillet inventar og legetøj til rådighed.
  • Har du gode samarbejdspartnere og kollegaer.
  • Får du faglig sparring og tilsyn af dagplejepædagog.
  • Arbejder du ud fra gældende standarder.
  • Sørger du for måltider til børnene ud fra sundhedsministeriets anbefalinger.
  • Indgår du i et samarbejde med kolleger, dagplejekonsulenter, daginstitutioner, områdeledere og øvrige fagpersoner.
  • Deltager du i legestue en gang om ugen sammen med dine kolleger.
  • Deltager du i kompetenceudviklingsforløb samt personalemøder (aftenmøder).
  • Deltager du i relevante kurser og foredrag (aftenmøder).
  • Er du fortrolig med brugen af pc/IPads.

 

Vi forventer at:

  • Du brænder for og har kendskab til arbejdet med 0-3 årige.
  • Du og din familie er indstillet på at åbne jeres hjem som offentligt tilbud.
  • Du har gode fysiske rammer, så du kan tilbyde et godt miljø for din børnegruppe.
  • Du er et rummeligt menneske, der kan skabe omsorg, tryghed og nærvær i relation til børnene.
  • Du støtter og motiverer børnene med udgangspunkt i deres kompetencer, så de har mulighed for at udvikle sig til velfungerende og nysgerrige børn.
  • Du skaber et lærings- og udviklingsmiljø for børnene.
  • Du er åben for mødeaktivitet, kurser og andre fællesaktiviteter.
  • Du er anerkendende og inkluderende i din tilgang til det enkelte barn og gruppen.
  • Du kan modtage vejledning og supervision og omsætte det i praksis.
  • Du har et reflekterende blik på dig selv, dine mål og dit arbejde.
  • Er moden, ansvarlig og arbejder professionelt.
  • Er indstillet på et åbent, positivt og fleksibelt samarbejde med børn, forældre, kolleger, konsulenter og ledelse.

 

Vi tilbyder:

  • At du bliver en del af en arbejdsplads i udvikling.
  • En afvekslende arbejdsdag.
  • En arbejdsplads hvor børnenes trivsel, læring og udvikling er i fokus.
  • Et arbejde med ansvar og indflydelse.
  • En arbejdsplads hvor der er mulighed for faglig- og personlig udvikling.
  • Engagerede kolleger.

 

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte dagpleje konsulent Helle Melina Pedersen på tlf. 3034 2029 (distrikt Dianalund) eller Dorthe Christensen, tlf.: 5137 2896 (distrikt Ruds Vedby). Ligeledes er du velkommen til at ringe til områdeleder Britta Huntley på tlf.: 2058 0658.

 

Ansøgningsfrist 3. december 2017 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 50. Ansøgninger fremsendes på mail med relevante bilag til jobdagtilbudnord@soroe.dk.

 

Løn og ansættelsesforhold:

48 timer med optjening af afspadsering som kompensation for arbejdstiden. Løn fastsættes efter gældende overenskomst med FOA. Der indhentes straffeattest på alle personer over 15 år, samt børneattest på alle over 18 år, i husstanden. Ansættelse er hurtigst mulig.

 

Sorø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v. Sorø kommune er en røgfri arbejdsplads.