Job: Medarbejdere

05. oktober 2017
Medarbejdere søges til Afdeling for Arbejdsmarkedsfastholdelse. Frist: 23. oktober.

Afdeling for Arbejdsmarkedsfastholdelse i Center for Arbejdsmarked og Borgerservice i Sorø Kommune søger erfarne medarbejdere til udførelse af myndighedsopgaver, som kan bidrage til at skabe gode resultater med et højt fagligt niveau.


Hvem er vi?

Vi er i afdelingen i forvejen ca. 15 medarbejdere, der udfører myndighedsopgaver inden for sygedagpenge-, ledighedsydelses-, fleksjobs- og revalideringsområdet. Udover disse, er der et antal fast tilknyttede konsulenter, der varetager den virksomhedsrettede indsats samt forskellige afklarende og støttende funktioner.

 

Vi keder os bestemt ikke, da vi altid har noget at lave, men har selvfølgelig også tid til at hjælpe hinanden. Vi har fleksibel arbejdstid, og vi har både lov og pligt til at medvirke til, at vi sammen har en god og sjov arbejdsdag, i en god tone. Vi vægter vores arbejdsmiljø meget højt, og afdelingens mantra er "ordentlighed". 

 

I løbet af 2017 har vi skærpet vores fokus på at generere gode resultater og skabe et godt flow i vores sager og vi har brug for hjælp til at sikre dette fremadrettet. Vi ønsker også at styrke den tidlige indsats med hurtig kontakt til såvel borgere som arbejdsgivere.


Hvad skal vi have hjælp til?

Du skal blandt andet:

  •  Lave opfølgning i sygedagpengesager og/eller jobafklaringssager
  • Organisere og afholde konstruktive rundbordssamtaler med henblik på at få borgere fastholdt på arbejdsmarkedet
  • Koordinere og igangsætte tilbud og indsatser for vores borgere i forhold til at støtte dem i deres tilbagevenden til arbejde eller afklaring af deres arbejdsevne
  • Klargøre sager til Sorø Kommunes rehabiliteringsteam

 

Hvem er du?

  • Du kan være uddannet socialformidler, socialrådgiver eller have anden relevant erfaring
  • Du er god til at se muligheder frem for begrænsninger
  • Du arbejder selvstændigt, målrettet, struktureret og med høj datadisciplin
  • Du mestrer selvstændigt at tilrettelægge din arbejdsdag ud fra vores afdelings milepæle og opmærksomhedspunkter

Og...

  • Du holder af at arbejde højt specialiseret og med at etablere gode relationer til borgerne
  • Du er indstillet på at yde en indsats svarende til 37 timer om ugen

 

Hvordan så med rammerne?

Vi kan blandt andet tilbyde:

  • Fantastiske kolleger
  • En passende sagsstamme (vi tilstræber max. 45 sager)
  • Faglig sparring i både kollegagruppe samt med lægekonsulent

Du vil blive ansat i 37 timer om ugen og aflønning vil ske i henhold til reglerne for Ny Løn - og i øvrigt efter kvalifikationer.

 

Hvad gør du nu?

Du sender os din ansøgning så vi har den senest mandag den 23. oktober 2017, kl. 08.00.  Du sender ansøgningen på mail til: job-abc@soroe.dk. Anfør "Socialfaglig medarbejder" i emnefeltet i mailen. Hvis du har spørgsmål, eller i øvrigt mangler oplysninger om stillingen, kontakter du leder af Afdeling for Arbejdsmarkedsfastholdelse, Brian Brabrand-Lindeberg, på telefon 2114 4664.  Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 26. oktober.

 

Sorø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  Sorø Kommune er i øvrigt en fuldstændig røgfri arbejdsplads.