Job:Kollegaer til rengøring

12. september 2017
Fagcenter Teknik, Miljø og Drift søger kollegaer til Rengøring. Frist: 10. oktober.

Vil du være med til at gøre en forskel og levere god service med stor faglighed?

 

Teknik, Miljø og Drift varetager bl.a. rengøring af 85 kommunale institutioner, herunder skoler, idrætshaller, daginstitutioner og plejecentre fordelt i Dianalund, Sorø, Frederiksberg, Pedersborg, Stenlille og Ruds Vedby. I rengøringen er der ca.70 medarbejdere, der alle foretager rengøring inden for normal arbejdstid kl. 05-15. Vi søger en rengøringsassistent til en stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

 

Vi forventer, at du

  • er morgenmenneske, serviceminded, stabil, fleksibel og pligtopfyldende
  • kan lide at levere god faglig kvalitet og at god service er helt naturligt for dig
  • taler, skriver og læser dansk og har kørekort til kategori B.

 

Vi tilbyder en arbejdsplads baseret på værdierne engagement, arbejdsglæde, troværdighed, dialog, åbenhed og anerkendelse. Det er vigtigt for os, at du kan se dig selv i disse værdier, og at det afspejler sig i din måde at være på.

 

Vi tilbyder desuden en arbejdsplads, hvor trivsel vægtes højt, hvorfor vi i kommunen har flere tilbud til vores medarbejdere fx efteruddannelse, kompetenceudvikling, sociale arrangementer, sundhedsordning.

 

Tiltrædelse er 1. december 2017.

 

Vi indhenter den udvidede børneattest på alle ansatte. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst hos 3F. Hvis du vil vide mere om stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tilsynsførende Pernille Carlsen: tlf. 4024 1708 eller Charlotte Christensen: tlf. 2496 0605.

 

Send din ansøgning, CV samt relevant dokumentation til job-teknik-miljoe@soroe.dk mærket "ansøgning rengøringsassistent" senest tirsdag den 10. oktober 2017 kl 12:00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 30. oktober 2017. Hvis det bliver dig, der skal til samtale, vil du blive kontaktet telefonisk fredag den 13. oktober 2017 efter kl. 12:00, så oplys gerne et mobilnummer, du kan træffes på. Hvis du ikke hører fra os den 13. oktober 2017, kan du betragte stillingen som besat til anden side.

 

Sorø Kommune er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Kommunen har knap 30.000 indbyggere. Rådhuset er beliggende i Sorø By. Sorø Kommune har ca. 2.200 medarbejdere og en årlig kommunal omsætning på ca. 2.5 mia. kr.

Vi ser mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.