Job: Byggesagsbehandler

07. september 2017
Vil du være en del af vores ambitiøse byggesagsteam? Frist: 28. september.

Vil du hjælpe borgere og virksomheder i Sorø Kommune med at gøre deres byggedrømme til virkelighed?

 

Sorø Kommune søger snarest muligt en byggesagsbehandler til et barselsvikariat.

 

I Sorø Kommune lægger vi vægt på hurtig, kompetent og løsningsorienteret behandling af byggesager. Du kommer til at indgå i vores byggeteam, hvor du sammen med 5 andre kollegaer løser opgaver inden for byggesagsbehandling, vejledning til virksomheder og borgere indenfor byggeområdet, tilsyn og klagesager mv.  

 

Vi forventer, at du

  • Har kenskab til byggesagsbehandling/bygningsreglementet.
  • Har en serviceorienteret tilgang til opgaveløsningen og er indstillet på at vejlede ansøger i at finde løsninger indenfor lovgivningen.
  • Er struktureret og dygtig til at skabe overblik.
  • Er initiativrig, kan afslutte opgaver, og er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation.
  • Bidrager til det sociale liv i centret med dit positive livssyn og din humor.
  • Er uddannet bygningskonstruktør, teknisk assistent eller lignende. Vi opfordrer alle aldersgrupper fra nyuddannede til seniorer til at søge stillingen.

 

Vi tilbyder dig

  • Ansvar inden for eget virkefelt.
  • En varieret arbejdsdag med mange forskellige typer af opgaver inden for byggesagsområdet.
  • Et spændende job med masser af udfordringer i en organisation i løbende udvikling.
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på høj trivsel og med mulighed for at blive en del af et fagligt velfungerende team med stærke kompetencer inden for byggesagsområdet.

 

Løn og ansættelse

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning. Ansættelse sker på overenskomstvilkår og aflønnes efter kvalifikationer. Ansættelsesstedet vil være Sorø Rådhus, Rådhusvej 8, Sorø.

 

Ansøgning

Hvis du ønsker at komme i betragtning til stillingen, skal vi modtage din ansøgning senest den 28. september kl. 12:00. Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Vibeke Solvang, Leder af Plan, Byg og Trafik på tlf. 5787 6347.  Vi holder samtaler den 3. oktober på Sorø Rådhus, Rådhusvej 8, 4180 Sorø.

 

Ansøgning mærket "Ansøgning - Byggesagsbehandler" sendes til Sorø Kommune, Fagcenter Teknik, Miljø og Drift på mailadresse: jobplanbygtrafik@soroe.dk.

 

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.  Sorø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

 

Plan, Byg og Trafik er en del af Fagcenter Teknik, Miljø og Drift. Vores primære opgaver ligger inden for følgende områder; planlægning, byggesagsbehandling, landzoneadministration, varmeforsyning, byggemodninger, salg af jord, veje og stier, trafik og grønne områder.