Job: Pædagog /klubassistent

10. august 2017
Ung Sorø søger pædagog/klubassistent til ungdomsklubben til to ugentlige aftenvagter. Frist: 24.8.

Ung Sorø søger ny medarbejder til ungdomsklubben.

Ungdomsklubben i Sorø Kommune har beliggenhed i henholdsvis Ruds Vedby, Dianalund, Stenlille og Sorø. Klubben er et hyggested for unge fra 7. klasse og til 18 år og har åbent mandag, onsdag og torsdag i tidrummet kl. 18:30-21:30.

Der vil forventes deltagelse i personale- og klubmøder m.m.

Tiltrædelse: 1. oktober 2017 eller ifølge nærmere aftale. 

Nærmere oplysninger kan indhentes hos Leder for Ungdomsskolen og Ungdomsklubben Jesper Kruse, tlf. 57 87 68 30.

 

Ansøgning: 

Skriftlig ansøgning til stillingen, hvor du beskriver, hvem du er, og hvad du brænder for i det pædagogiske arbejde samt hvordan du vil arbejde med relations dannelse, sendes som mail vedlagt dokumentation af uddannelse og erfaring til e-mail ung@soroe.dk senest den 24.8.2017 kl. 8.00.

Samtaler forventes afholdt i uge 34 og 35 efter nærmere aftale.

Hører du ikke fra os, er din ansøgning ikke kommet i betragtning.

 

Om Ung Sorø: 

Ung Sorø er den kommunale ungdomsskole i Sorø og har ca. 45 % af de 13 - 18 årige i kommunen til fritidsundervisning og ungdomsklub eftermiddag og aften, ferier og weekends.

SSP-organisationens målgruppe er kommunens unge fra 5.klasse til det 18. år.

Se mere på www.ung-soroe.dk og www.soroe.dk/ssp, hvor du også kan læse mere.

VORES VÆRDIER: TROVÆRDIGHED, ENGAGEMENT, ARBEJDSGLÆDE, ÅBENHED, DIALOG, ANERKENDELSE

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads. Det betyder, at man ikke må ryge i arbejdstiden.

Sorø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.