Job: Pædagog

10. august 2017
Magdalene Haven søger en pædagog til førskolegruppen og en til vuggestuen begge på 37 t. Frist: 24.8

Magdalene Haven søger følgende: 

  • 1 kreativ/ musisk natur-/ skovpædagog til vores børnehave/ førskolegruppe.
  • 1 omsorgsfuld, nærværende og faglig velfunderet pædagog til vores vuggestue.

 Begge stillinger er på 37 timer om ugen fra 1.oktober 2017

 

Vi kan tilbyde:

Et velfungerende hus med et godt, men travlt arbejdsmiljø og en engageret personalegruppe, der er godt fagligt forankret.

I Magdalene Haven har vi masser af plads til at udfolde os på, både i huset, men også på vores 3 legepladser og i vores lejr i Grydebjerg skov.

Både i vuggestuen og i børnehaven arbejder vi med "Bæredygtighed i børnehøjde" og "Inkluderende fællesskaber".

Børnehaven er i skoven to dage om ugen og arbejder med 6 ugers temaer, hvor børnene er fordelt i grupper på tværs af stuerne. Vores førskole børn samles i en fælles gruppe fra 1.1 til 30.6, hvor der primært arbejdes med deres skoleparathed.

Vuggestuen arbejder med de samme 6 ugers temaer, de er ude stort set hver dag og skal i de næste år bla. arbejde med forskningsprojektet "Vi lærer sprog".

 

Vi forventer at:

Du er et åbent og fordomsfrit menneske, fleksibel i din tilgang til det daglige arbejde, omsorgsfuld over for andre mennesker, og kan bidrage med en anerkendende tilgang i dit pædagogiske arbejde.

Du kan arbejde med Marte Meo som kommunikationsredskab i hverdagssproget.

Du har fokus på børnene, deres relationer og er nysgerrig på hvordan vi i fællesskab kan være til at sikre deres trivsel, og støtte og udvikle dem i at deltage i fællesskabet.

Du er engageret og nærværende i dit samvær med vores børn, deres forældre og dine fremtidige kollegaer.

Du er aktiv medskaber af det gode læringsmiljø, - du kan se - og udnytte de læringssituationer, der konstant opstår og kan balancere mellem det strukturerede, det improviserede og respekten for den gode leg i din tilgang til det pædagogiske arbejde.

 

Ansøgning og proces:

For yderligere oplysninger kontakt Leder Elsebeth Keil på tlf. 23 30 34 70 for et besøg eller tjek vores hjemmeside www.soroe.dk/magdalenehaven.

Løn og ansættelses vilkår efter gældende overenskomst med BUPL

Sorø kommune er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgning med billede samt cv sendes på mail til: elke@soroe.dk

Ansøgningsfristen er: Torsdag 24.8.2017 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler  afholdes i uge 35.