Job: Specialtandlæge

03. juli 2017
Specialtandlæge 21 timer om ugen søges til spændende stilling i Sorø. Frist: 15. august.

Vi søger en specialtandlæge 21 timer om ugen fra 1. oktober 2017.

Der er ca. 6350 børn og unge i kommunen som modtager alle tiltag, herunder også tandreguleringsbehandling, på vores flotte centralklinik i Sorø. Dette giver en helt enestående mulighed for faglig sparring, hvorved vores borgere oplever en helhedsorienteret tilgang til glæde for alle.

 

Du kommer til at indgå i et orto-team af erfarende og engagerede klinikassistenter og tandplejer. Den tværfaglige vinkel prioriteres højt, og du får en spændende og varieret arbejdsdag i tæt samarbejde med profylakse- og cariesafdelingen. Det kirurgiske arbejde på klinikken varetages af vores højt kvalificerede tandlæger, ofte i tæt dialog med specialtandlægen.

 

Hvis du er kvalitetsbevidst, effektiv og engageret, og trives i et arbejdsmiljø med højt til loftet og tid til et godt grin, så har du nu muligheden for at sætte dit præg på en velfungerende tandpleje i dejlige omgivelser.

 

Tiltrædelse den 1. oktober 2017 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansøgningsfrist er tirsdag den 15. august 2017 kl. 14.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 34. Ansøgning, cv og relevante papirer sendes elektronisk til kath@soroe.dk.

 

Yderligere information kan fås ved henvendelse til vores nuværende specialtandlæge Peter Blaksteen på telefon 5787 6751/mobil 5383 1954 eller mail pebl@soroe.dk, eller til overtandlæge Katja Thor på telefon 5787 6751/mobil 2946 0586 eller mail kath@soroe.dk (uge 26,27 og fra uge 32 og frem). Straffe- og børneattest bliver indhentet før endelig ansættelse. Dette er et krav, når der arbejdes med børn under 15 år.

 

Sorø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

 

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.