Job: Lærere Fr.berg Skole

20. marts 2017
Frederiksberg Skole i Sorø søger 3-4 lærere fra 1. august 2017. Frist: 6. april.

På grund af pensioneringer søger vi 3-4 uddannede og ambitiøse lærere, der vil være med til at udvikle skolen, så vi også i fremtiden vil være en attraktiv skole for elever, forældre og medarbejdere. Vi har fokus på et højt læringsudbytte i et miljø, hvor alle trives.

 

Vi har brug for lærere, der brænder for at undervise. Det er især i fagene tysk, fransk, engelsk, fysik/kemi samt matematik og dansk i primært udskolingen, vi søger lærere. Hvis du har erfaring og kompetencer omkring undervisning i Ressourcecentret og LKT-arbejdet, er det kun en fordel.

 

Du skal være i stand til at påtage dig rollen som leder af klasserummet. Dine relationelle kompetencer og din vilje til at arbejde teambaseret med dine kollegaer vægtes højt hos os, og det er vigtigt, at du formår at samarbejde konstruktivt med forældrene.

 

Frederiksberg Skole ligger i det sydlige Sorø tæt på skov og sø. Vi har ca. 685 elever og 60 pædagoger og lærere. Vi er netop flyttet ind i vores nye, flotte skole. Udskolingen er dog placeret i en bygning fra den oprindelige skole.

 

Ring gerne for yderligere information, hvis ovenstående har vakt din interesse. Du er meget velkommen til at besøge os og få mere at vide om os. Du kan kontakte skolen på 57 87 71 10, afdelingsleder for udskolingen Lis Wendel på 29 72 95 15 eller skoleleder Ole Kristensen på 24 80 79 42.

 

Ansøgningen fremsendes til Frederiksberg Skole på mail: ansoegning.frb-skole@soroe.dk. Ansøgningsfrist er torsdag den 6. april kl. 12.00. Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 19. april fra kl. 15.00.  Der vil blive indhentet børneattest.

 

Sorø Kommune har røgfrie arbejdspladser.